Mellem to porte

Den første port

er den åbne vej mellem billede og syntese

spalten mellem dyr og død.

 

Den anden port

er søjlegange mellem moder og jeg

vejen gennem død og fødsel.

 

Fra port til port:

Dyret falder ud af sit billede

forløsningens engel

skal lægges til

helt enkelt

som du.

Civilisation og kultur

Måske er det først og fremmest tilstanden ‘civilisation’, der per automatik medfører hang til udrensning.

Civilisation som modsætning til kultur.

At civilisere sig har et renhedsideal. Men kultur hvad handler det om? Handler det ikke om fællesskaber?

Kultur er nazistens bløde punkt.

Det tredje riges civilisation kendte masser til kulturchauvinismen hos fx nationalstater.

Et folk, der i høj grad personificerede civilisationens problem.

Den der tanke med at ‘man skal fortjene noget’, var jo netop den tanke den nazistiske teknik betjente sig af.

At det tyske folk ikke skulle være en gammel kultur, finder jeg ikke valid.

Jeg ser, som det måske allerede fremgår, ikke civilisation eller det at civilisere sig som et absolut gode. Gamle kulturer finder vi eftervirkningerne af over alt på kloden. Men tanken om at befinde sig på et højere kulturelt stade, at være civiliseret, at være et mere rent menneske er hele fejlen ved tilstanden ‘civilisation’.

Vi er ikke ens, fordi enhver har ret til at være på vej. Men som en fremsynet tysker i Weimar republikken engang udtalte: Der findes ikke den forbrydelse et menneske kan gøre, som jeg ikke også selv kunne have gjort.

Mange af romantikerne ville gerne lege romere – men vel egentlig mest for at opfange det græske element. Overgangen fra ægyptisk arkaisk tilstand til græsk kultur til romersk civilisation er netop den afvikling af kultur, som vi lever i.

:

 

 

Novalis                     :       Nærvær

Adonis                      :       At

Dylan Thomas         :      Den

Robert Burns           :      Render

Inger Christensen   :      Inde

Ann Mari Urwald     :       Uafladelig

Michael Strunge     :       Med

Paul Celan                :       Schibboleth

Per Højholt              :       Helt

Leonard Cohen       :       Tusinde

Ossian                      :       Da

                                  :       Blidt

                                  :       Rød      

 

 

Dyrene sover

om det nyplantede træ

i gådefuld fred:

 

kattetis strintet

som tyske vagtposter

ved tungtvandsfabrikken.

 

 

 

 

Blomsterblades fald

lyden af vingers friktion

og vindens susen

 

gennem bladhanget

et spurvepar fortumlet

længe uden jeg.

 

 

 

 

 

 

De små rester af kometer hænger så længe

at ordene fyldes med tænder og fedt

og ingen kan se

det forhæng

hvirvlerne er streger af

jeg lader dem rutsje

igennem mig

for ikke at drukne i støv.

 

 

 

 

 

 

Imens fascismen ånder os i nakken
folder vi vores insekter sammen
til det støv de betræder
I kan ikke censurerer virkeligheden
til et lille tempel af selvtilfreds
ensretning
uden selv at blive det støv
sommerfuglen drysser
fra Buddhas læber.

 

 

Drømmen skriver hjem om sig selv,

imens den drømmer, at den er

en drøm. Drømmen ligner næsten

et menneske, der drømmer, at

det er et menneske, der skriver hjem

om sin drøm.