har du først stået på hovedet

og dyppet din tå

i stjernernes vrimmel

så ved du

selv

i din dans som et levende væsen

at også du

er en glidende overgang mellem alt.

Et flag halveret

af en uskylds væbnet vinge

de blanke skygger

over mure – over floder

lyden af Hölderlins skridt

gennem mit digt.

Du vil træde ud af billedet

og undskylder

men du er allerede

centrum i mit

uanset at focus

var et andet sted.

Hver indånding har mørkefryd

dybere end nogen elskov

dybere indånder jeg

universet.

Den sædvanlige baggrund

skyder festfyrværkeri

af febervilde syner

fra tre kors i min mave.

Kuglerne gifter sig med lyd

og lyder som

et mørkekammer

fyldt af lungernes jungle.

Det er let at se

xiasmen i det skønnes musik

her toner en tilstand

af flammesøjler

hvor modsætninger roligt mødes

i kys.

Kun himlen og havet

peger ingen steder hen

dine dobbelte treklange

ligger uberørte

af universets længsel

i et andet sprog

indlejret

som en bro

mellem  dit  jeg og dit jeg.

Gennem de matte

ovenlysvinduer: måne

portens rustne modstand.

Skriften på vægen

er et haiku i sig selv

før lysets knitren.

Kristus har byttet boderne
foran templet
ud med naturens
manglende moral:

Stjernespiraler
over maj måneds landskab:
Mirakelsne.

En slagmark glattet til over bunker af lig, sådan fremstår hendes ansigt:

Så slap jeg mere nådigt.

Bedre tjent end at iklæde sig en andens hæslige kostume er det for sjælen at gå rundt uden bukser:

Ja, det må være lykken at kunne tilgive sig selv. Lykkeligt er glemslens øjeblik. Men glemslens øjeblik kan også være en sød fejltagelse.

Togene kysser

hinanden i januar

metal mod metal.

Skydedør lukker

udvalgte ind i varmen

kys er glohedt jern.

Rosens torn

som fuglesang

mod ruden.

Fod før sømlykke

vindeltrappes bagside

ligtorns gelænder.

Der er dage

og der er drager

og dog

og dog

og dog

og dog.

;

:

:

: