Hvalen er havets nattergal.
~
Hvalen er havets nattergal.
~
Togene kysser
hinanden i januar
metal mod metal.
Skydedør lukker
udvalgte ind i varmen
kys er glohedt jern.
Rosens torn
som fuglesang
mod ruden.
Fod før sømlykke
vindeltrappes bagside
ligtorns gelænder.
Der er dage
og der er drager
og dog
og dog
og dog
og dog.
;
:
:
:
I små æsker
vores støv
som diamanter:
Mine dugdråber
svarer ikke på mit kald
som døtre i regn.
Karlsvognen er alt
du sanser
moderenergi
og parallelle verdener.
Kryds dine fingre
med billedet
af fire dimensioner.
Kalenderlåger er det ansigt
du dækker
din ungdommelige trang
og kosmiske bevidsthed med.
Rummer det spirende agern
måske ikke i lige så høj grad
idéen om egen
som egetræet selv.
Gumpetung klædning.
Er jeg en fugl der flyver?
Strømpebåndssnogen.
For sine sønner sværger duggen
de blive rige
ved at svælge dens kode
mange ribben drikker deres inderste marv
vinen strømmer fra sit paradis
rosenbålet brænder hortensias himmel.
Jeg har drukket gin og tonic
og også portvin
har ikke drømt om nogen i nat
ikke nogen jeg kan huske
jeg tænkte på at kravle
baglæns ind i Bowies skab
som en sortstjernet Lazarus
men der var for mange døre
der var for mange døre
som stod i vejen
jeg ville ikke kunne komme ud
og du ville ikke kunne komme ind
når først de har syet os sammen
bliver alle tråde usynlige
og bilerne kører forbi
og togene forlader os hver dag igen
syv milliarder mennesker
trækker vejret
og dør
her er jeg nu
intet kan komme imellem os
med gin og tonic og portvin til
har ikke drømt om nogen i nat
mit ansigt forlader sin skabelon
baglæns ind i Bowies skab
her er kun tonerne fra en sitrende hale
som skyggerne trækker med ind
i sidste øjeblik.
Asketræerne er termostatiske
de skruer vinteren ned
i deres dybt violette knopper.
Jeg har ingen venner
i aften
en hvid skygge mod ruden
en hvid skygge mod ruden
en hvid skygge mod ruden
som vil ind.