π

 

 

Ser

I ikke

I tåber

hvorledes en simpel remse

kan klare Cirklens kvadratur

tavshed

omklamrer jer

så alt

sidenhen

taler simple ar

tæller fire spor

fra minderne

som du hentede

hjerterne

knust

 

du

hvirvlen

plantede sine

o talrækker

lækkert i ~

 

 

 

 

 

 

:::

 

 

 

Hver indånding har mørkefryd

dybere end nogen elskov

dybere indånder jeg

universet.

 

Den sædvanlige baggrund

skyder festfyrværkeri

af febervilde syner

fra tre kors i min mave.

 

Kuglerne gifter sig med lyd

og lyder som

et mørkekammer

fyldt af lungernes jungle.

 

Det er let at se

xiasmen i det skønnes musik

her toner en tilstand

af flammesøjler

hvor modsætninger roligt mødes

i kys.

 

 

 

 

:::

 

 

 

Kun himlen og havet

peger ingen steder hen

dine dobbelte treklange

ligger uberørte

af universets længsel

i et andet sprog

indlejret

som en bro

mellem  dit  jeg og dit jeg.

 

 

 

 

:::

 

En slagmark glattet til over bunker af lig, sådan fremstår hendes ansigt:

 

Så slap jeg mere nådigt.

 

Bedre tjent end at iklæde sig en andens hæslige kostume er det for sjælen at gå rundt uden bukser:

 

Ja, det må være lykken at kunne tilgive sig selv. Lykkeligt er glemslens øjeblik. Men glemslens øjeblik kan også være en sød fejltagelse.

 

 

 

:

 

 

 

 

Søger i det fjerne, syg til jorden
søger i det fjerne, jublende og klodesyg
søger inde fra, jordfæstet i bøn
du i det fjerne, det er mig, der er dig
det er mig, der er din stemme
det var dig, der talte til mig.